Kunstig intelligens (AI) er et felt inden for datalogi, der er dedikeret til at skabe maskiner, som kan udføre opgaver, der kræver menneskelig intelligens. Disse opgaver omfatter læring (indhentning af oplysninger og regler for brug af oplysningerne), ræsonnement (brug af regler til at nå frem til omtrentlige eller sikre konklusioner) og selvkorrektion. Især inden for maskinlæring er AI i stand til at lære uden eksplicit programmering og udføre automatisk databehandling.
De vigtigste komponenter og metoder inden for AI omfatter:
- Maskinlæring – teknologier, der gør det muligt for computere at lære af data og komme med forudsigelser eller beslutninger baseret på tidligere erfaringer.
- Deep learning er en underafdeling af maskinlæring, der bruger komplekse neurale netværk med flere abstraktionsniveauer til at behandle data.
- Neurale netværk er algoritmer, der er inspireret af strukturen i den menneskelige hjerne, og som er i stand til at lære og genkende mønstre fra store mængder data.
AI anvendes i en lang række brancher:
- Sundhedsvæsenet til diagnosticering af sygdomme, oprettelse af personlige behandlingsplaner og håndtering af medicinske data.
- Finans til automatisering af handel, risikostyring og forebyggelse af svindel.
- Bilindustrien til at udvikle autonome køretøjer og førerassistentsystemer.
De etiske og juridiske aspekter af AI kræver særlig opmærksomhed, da der opstår spørgsmål om privatlivets fred, sikkerhed og ansvar for beslutninger truffet af maskiner. Der er behov for at udvikle lovgivningsmæssige og regulatoriske rammer, der kan styre brugen af AI for at sikre en sikker og effektiv brug i offentlighedens interesse.