Chatbot-programmer baseret på kunstig intelligens og maskinlæring, som simulerer samtaler med rigtige rådgivere, vinder frem inden for kundeservice, e-handel, markedsføring og praksis på det juridiske område. De er afhængige af teknologien til behandling af naturligt sprog til at forstå, fortolke og besvare menneskelig tale. Ved hjælp af maskinlæringsteknikken tilpasser chatbotsystemer sig og forbedrer svarkvaliteten ved at lære af store mængder tekstdata. Med integrationen af databaser og API’er kan deres funktionalitet udvides, så de kan udføre bestemte typer operationer, f.eks. booking eller personlig information.
Dette kræver til gengæld et omhyggeligt design af sikker behandling, opbevaring og overførsel af information. Naturligvis skal det juridiske ansvar også afgrænses i forbindelse med chatbot-handlinger, f.eks. når der gives fejlbehæftede oplysninger. Udviklerne og ejerne af chatbots skal være klart identificeret med hensyn til ansvar for at undgå potentielle juridiske risici.
I sidste ende giver chatbots en enorm chance for at øge kundeservicen i den digitale verden. Men at bruge dem kræver ikke kun tekniske færdigheder, men også overvejelser om juridiske aspekter. Hvis virksomheder og samfund ønsker at integrere chatbots med succes, skal de derfor udvikle og implementere klare regler og politikker.