AI integreret i robotteknologi har skabt enorme innovationsmuligheder fra industrien til sundheds- og servicesektoren. Introduktionen af AI i robotteknologi giver også nogle nye udfordringer for lovgivere og jurister, der skal udvikle passende regler, der definerer etikette, sikkerhed, ansvar og beskyttelse af data.
AI gør det muligt at drømme om muligheden for uafhængig bevægelse af køretøjer, hvilket kræver en særlig tilgang til regulering og standardisering af sådanne teknologier. AI kan også bruges i industrirobotter, som er i stand til at udføre komplekse og farlige produktionsprocesser og dermed øge både arbejdsproduktiviteten og arbejdssikkerheden. AI i medicinske robotter bruges til at udføre præcisionskirurgi, diagnose og patientpleje; derfor er der spørgsmål om ansvar og medicinsk privatliv. Det omfatter også gadgets til hjemmepleje, uddannelse og underholdning, hvor AI hjælper med at tune robotternes funktionalitet til det, brugerne har brug for og foretrækker.
Robotter, der bruger AI, behandler og gemmer ofte store mængder data, herunder brugernes personlige data. Disse skal beskyttes i overensstemmelse med gældende lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred. Design og drift af robotter med kunstig intelligens bør være baseret på etiske standarder, der forhindrer misbrug og respekterer menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Sørg for særlige normer og standarder, der definerer kravene til sikkerhed, effektivitet og pålidelighed for robotter med kunstig intelligens.
Kunstig intelligens inden for robotteknologi er et af de mest lovende områder, hvor resultaterne på en række områder kan ændre selve essensen af menneskelig aktivitet. Samtidig kan en vellykket og sikker brug af sådanne teknologier kun tænkes under forudsætning af, at der skabes en passende juridisk ramme, der regulerer brugen af AI, databeskyttelse og beskyttelse af menneskerettigheder, og at ansvaret for robotternes handlinger defineres. Det vil kræve en fælles indsats fra lovgivere, teknologiudviklere og samfundet at udvikle og omsætte disse rammer i praksis.
Kunstig intelligens – hvad er det?
Kunstig intelligens (AI) er et underområde af datalogien, som beskæftiger sig med design af maskiner, der kan gøre ting, normalt ved hjælp af menneskelig intelligens. Specifikt er det et computerprograms eller en maskines evne til at tænke, lære og forbedre sig selv ud fra erfaring, læring (tilegne sig information og regler for brug af informationen), ræsonnement (drage slutninger fra regler for at nå frem til omtrentlige eller endelige konklusioner) og selvforbedring. Især har AI – inden for maskinlæring – evnen til at lære uden eksplicit programmering for at kunne udføre automatisk databehandling.
De vigtigste AI-komponenter og -metoder omfatter:
- Maskinlæring: Teknologier, der gør det muligt for computere at lære af data og komme med forudsigelser eller beslutninger baseret på tidligere erfaringer.
- Deep learning er en delmængde af maskinlæring, der består af meget komplekse neurale netværk med mange abstraktionslag.
- Inspirationen til neurale netværk ligger i strukturen i den menneskelige hjerne, som efter at være blevet trænet på store datamængder er i stand til at lære og genkende mønstre.
- Forskellige anvendelser af AI findes i følgende brancher:
- Sundhedsdiagnoser, oprettelse af personlige behandlingsplaner og håndtering af medicinske data.
- Finansielle tjenester – Automatisering af handel, risikostyring, afsløring af svindel
- Bilindustrien – udvikling af autonome køretøjer og førerassistentsystemer.
- Etiske og juridiske aspekter af brugen af AI kræver særlig opmærksomhed, fordi der opstår spørgsmål om privatlivets fred, sikkerhed og ansvar for maskinernes beslutninger. Det forudsætter selvfølgelig en reel udvikling af lovgivningsmæssige rammer, der regulerer brugen af AI i overensstemmelse med en sikker og effektiv anvendelse i samfundets interesse.