Banksektoren arbejder aktivt på at integrere AI-teknologier, primært på grund af deres store potentiale til at øge driftseffektiviteten, forbedre kundeservicen og optimere interne processer. Omvendt giver anvendelsen af AI i banksektoren anledning til en række juridiske spørgsmål, som kræver opmærksomhed og udvikling af en passende juridisk ramme. AI hjælper med at analysere en masse data om låntagere med henblik på korrekt kreditvurdering og mindsker dermed muligheden for misligholdelse. AI-baserede systemer opdager realtidssvindel i kundetransaktioner, hvilket sikrer meget sikrere finansielle transaktioner ved de hurtigste hastigheder. AI bruges til at analysere kundernes behov og tilbyde dem finansielle produkter og tjenester, der er skræddersyet til deres behov. Denne tjeneste gør det muligt for automatiserede systemer at yde rådgivning om investering og formueforvaltning, hvilket gør det muligt for en lang række kunder at få adgang til denne tjeneste. Banker bruger AI på mange måder, herunder behandling af store mængder persondata om kunder. Der er behov for streng overholdelse af lovgivningen om databeskyttelse. I Europa er der f.eks. krav i forbindelse med GDPR, og der findes lignende ordninger andre steder. Især skal AI bruges i henhold til etiske standarder: for det første med hensyn til gennemsigtigheden af de algoritmer, der bruges, og for det andet for at undgå forudindtagethed, når der træffes beslutninger. Kunstig intelligens kan åbne en betydelig vej for innovation og forbedringer af banktjenester. I den retning er der dog brug for klare juridiske rammer for at regulere brugen af data, sikre forbrugerbeskyttelse og undgå muligt misbrug som følge af brugen af kunstig intelligens i banksektoren. Sådanne juridiske rammer vil hjælpe med at maksimere potentialet i AI i bankverdenen og samtidig minimere risici og dermed hjælpe med at bevare kundernes tillid.