Med den stadigt voksende trussel fra cyberangreb bliver AI inden for cybersikkerhed mere relevant og vigtig som et værktøj til at beskytte informationssystemer og data. Da AI kan opdage, analysere og imødegå cybertrusler meget hurtigere end den menneskelige hjerne, er AI ved at blive en vigtig komponent i cybersikkerhedsstrategien. Samtidig er introduktionen af AI i denne aktivitetssfære også forbundet med nogle juridiske problemer og kræver udarbejdelse af specifikke juridiske rammer. AI analyserer netværkstrafik og brugeradfærdsmønstre for at identificere uregelmæssigheder eller mistænkelige aktiviteter, der kan hjælpe med at opdage potentielle angreb, selv før de finder sted. De AI-drevne systemer blokerer automatisk ondsindede operationer eller isolerer de inficerede områder af netværket, hvilket drastisk reducerer responstiden på hændelser. AI kan forudsige og tilpasse sig nye typer trusler med maskinlæringsalgoritmer ved løbende at opdatere databaser og detektionsmetoder. Implementering af AI bør følge kravene i lovgivningen om beskyttelse af personlige oplysninger, som f.eks. Et afgørende punkt vil være, at AI’s behandling af data skal være gennemsigtig og kontrollerbar. Det skal gøres klart, at man er ansvarlig, når potentielle AI-fejl resulterer i brud på data og fører til uhensigtsmæssig informationsadgang. Brugen af AI i cybersikkerhed vil ligesom udviklingen af AI altid gå hånd i hånd med de etiske standarder, herunder ikke at bruge AI til ulovlig overvågning eller krænkelse af menneskerettighederne. Kunstig intelligens integreret i cybersikkerhedssystemer er et stærkt defensivt værktøj i denne digitale tidsalder. Det kræver dog en bred juridisk ramme for at kunne fungere ordentligt og effektivt; den skal være sådan, at brugen af AI garanterer databeskyttelse og forhindrer misbrug. Den lovlige regulering vil gøre det muligt at udnytte AI’s fordele fuldt ud til at forbedre cybersikkerheden og samtidig reducere risici og eventuelle negative konsekvenser.